Læs her historien om, hvordan forfatteren, historikeren og Ukraine-eksperten, Jens Jørgen Nielsen i 2022 blev fyret for at mene noget ”forkert” i Ukraine-debatten
Hvis nogen for i 2021 siden havde fortalt mig, at Folkeuniversitetet fyrede en værdsat og flerårig underviser alane pga. hans politiske holdninger, ville jeg ikke have troet det. Hvis nogen havde tilføjet, at det var sket få dage efter, at Folkeuniversitetet var blevet opfordret af en EU-diplomat til at foretage fyringen, ville jeg have afvist historien som vild og konspiratorisk. Ikke desto mindre er det præcis hvad, der skete, da Folkeuniversitetet i efteråret 2022 fyrede historiker og forfatter Jens Jørgen Nielsen.
Selv fulgte jeg sagen fra første række, fordi jeg deltog i Nielsens sidste forelæsninger på Folkeuniversitetet. Mit bekendtskab med ham begyndte imidlertid med bogen ”Rusland på tværs”, som jeg tilfældigvis rev ned af boghandlerens reol en dag i februar i 2022 og senere slugte. Den er informativ og velskrevet og giver et spændende indblik i Ruslands nyere historie, beskrevet af en virkelig kender. Her får man den anden side af historien om Rusland efter Den kolde Krig. Kendsgerning efter kendsgerning om forholdet mellem Vesten og Rusland, som sjældent kommer frem i medierne, drøftes og analyseres. Forfatterens erklærede hensigt er at nuancere og forklare Ruslands positioner og samtidig vise, hvilken rød klud Vestens idealistiske unipolære idé om, at Ukraine skal være en del af EU og Nato i mange år har været for Rusland. Konfrontationen mellem Rusland og Vesten var ”uundgåelig”, noterer Nielsen i 2021 og fik her desværre ret. Hermed også sagt, at bogen er en provokation for mange, for Nielsen gengiver i vid udstrækning verden set med russiske øjne og er erklæret tilhænger af den realistiske skole med grundig inddragelse af George Kennan, Henry Kissinger, John Mearhsheimer.
Lektor Søren Riishøj betegnede i sin anmeldelse af bogen som ”Ruslandsforstående:
”Bogen [er] bestemt er værd at læse, og det både for ”russofober” og ”Rusland-forstående”. Det er godt at kende forskellige synspunkter. At skrive ”neutralt” om Putin og Rusland er i praksis ikke muligt og vel heller ikke ønskeligt. Journalister og forfattere vinkler deres analyser og hører ofte til bestemte ”skoler”. Inden for studiet af international politik har vi igennem årene haft tre dominerende retninger, den ”realistiske”, den ”idealistiske” og den ”socialkonstruktivistiske”. De ”Rusland-forstående” finder vi især inden for den realistiske retning. (”Mr. East 18/11 2021).
Selv præciserer Nielsen i bogen ”Ukraine i spændingsfeltet” fra 2016, hvad ”forståelse” for ham vil sige:
”En dybere forståelse af f.eks. Ruslands adfærd betyder ikke nødvendigvis accept eller enighed, heller ikke sympati. Men det betyder en grundlæggende respekt for Ruslands nationale interesser, historiske erfaringer og værdier. Det går hånd i hånd med en forståelse af vore egne interesser som udtryk for netop interesser og ikke som en næsten religiøs absolutering af disse interesser som gode kontra de andres som onde. Denne indsigt har i vidt omfang været ret fraværende i kølvandet på den kolde krigs afslutning. Denne bogs udgangspunkt vil være en realistisk tilgang til store magters interesser”.
Så brød krigen ud 24. februar 2022 og sulten efter gedigen viden om baggrunden for krigen voksede. Jens Jørgen Nielsen dukkede op i det ene program efter det andet på TV2 News og kom med nøgterne for ikke at sige knasende tørre analyser og kommentarer til krigen. Ikke overraskende, at medierne anvendte Nielsen. Han er ikke bare forfatter, men har også været mangeårig Ruslandskorrespondent for Dagbladet Politiken. Da Folkeuniversitetet i efteråret 22 udbød en forelæsning om Krims historie ved Jens Jørgen Nielsen blev det da også hurtigt overtegnet og et nyt lokale måtte findes. Hjemme hos os meldte husstandens yngste medlem sig til kurset, der lovede en gedigen gennemgang af Krims historie fra oldtiden henover middelalder, Krimkhanat, det russiske imperium, sovjettiden og endelig Krim under det selvstændige Ukraine. Med andre ord en temmelig grundig affære, der krævede en stor portion historisk interesse af sine deltagere.
Så forlød det kort før forelæsningens begyndelse, at flere, fortrinsvis anonyme, undervisere på Folkeuniversitetet sagde op i protest mod Jens Jørgen Nielsen. Begrundelsen var dels, at han sammen sammen med prominente navne som professor Mearsheimer var kommet på Ukraines sorte liste som russiskvenlig, dels at han havde optrådt på russisk stats-tv og her var kommet med den formodning, at det var USA, der havde saboteret Nord Stream 2. Hvorfor i alverden havde han da også optrådt på i et dubiøst russisk tv-show?
Nielsen selv fastholdt sin ret til at tale med alle medier, når han tidligere har kunnet optræde på Al Jazeeara uden problemer, hvorfor så ikke også på russisk stats-tv: ”Jeg udtaler mig til samtlige medier, der henvender sig til mig, uanset om jeg kan lide dem eller ej” (Kristeligt Dagblad 15/10 22). Samtidig slog han fast, at han aldrig havde forsvaret Putins invasion: ”Jeg finder den helt forkert. Jeg kan se, at Putin kan have nogle grunde til den, men det er ikke de samme som at sige, at jeg billiger den”. I første omgang så det ud som om sagen stoppede her, for Folkeuniversitets ledelse med rektor Bente Hagelund i spidsen stod fast på de principper, der er gængse i sager som disse:
"Vi har ikke modtaget nogle klager over Jens Jørgen Nielsens kurser, som er meget søgte, og Jens Jørgen Nielsen har ikke overtrådt nogle formelle retningslinjer. Vi står med andre ord ikke med en konkret ' sag', hvis indhold handler om den konkrete undervisning. På den baggrund ser vi ikke nogen grund til at udelukke Jens Jørgen Nielsen fra fremtidig undervisning". Sådan lød d. 27. oktober ifølge Kristeligt Dagblad.
Tolv dage senere var Jens Jørgen Nielsen fyret og hans to forelæsninger i programmet for foråret 2023 fjernet. Hvad var der sket og hvad begrundelsen for denne kovending? Det har offentligheden ikke fået at vide, men påfaldende var det, at store dele af ledelsen i Folkeuniversitetet samtidig stoppede: Bestyrelsesformand Anja C. Andersen, teolog Camilla Sløk og Morten Thomsen Højsgaard, museumsdirektør på Romu. Alle navne fortjener at blive nævnt med hæder, for meget tyder at disse fire har kæmpet for undervisningsfriheden - og tabt.
Juristen Bente Hagelund, der er specialist i offentlig ret, har i et internt dokument slået fast, at hvis ”vi skulle vælge at udelukke ham vil det efter min mening kunne føre til anklager om brud på ytringsfriheden og meningsfriheden”, og hun slog samtidig fast at der ikke er nogen saglige grunde til at aflyse ham.
Indholdet af dette interne dokument kom frem i mediet 24syv, der samtidig kunne berette om EU-diplomatens intervention. Diplomaten hedder Jon Kyst og er chef for Ruslands-afdelingen ved EU’s fælles udenrigstjeneste; i begyndelsen af november skrev han direkte til Folkeuniversitetet og opfordrede det til “at trække en grænse” som han skrev. Den EU-politiske intervention gav pote. Folkeuniversitetets nye ledelse adlød som bekendt artigt og overhørte Hagelunds vægtige argumenter for åndsfriheden.
Den nye formand for bestyrelsen, Jakob Skovgaard-Petersen lagde ikke engang skjul på, at fyringen ikke havde noget med kvaliteten af Jens Jørgen Nielsens undervisning at gøre, men kun drejede sig om hans holdninger: ”Vi uddelegerede til en fra bestyrelsen at læse hans bøger. Og vi konkluderede, at de bøger er partiske til fordel for Rusland. Og det, synes vi egentlig, er grund nok...”(Berlingske Tidende 12/11)
Skriver man bøger, der af nogen kan stemples som ”partiske til fordel for Rusland” kan man ikke ansættes i en offentlig institution, der formidler viden. Ingen dokumentation for faglig uredelighed og fordrejning af fakta. Alene et udokumenteret postulat om at bøgerne er ”partiske.”Det drejer sig med andre ord ikke om fakta, viden, og oplysning. Det afgørende er, om man har den rigtige eller forkerte holdning og tilgang. Det er de tilsyneladende nye vilkår for undervisningsfriheden i Danmark, som risikerer at komme til at danne præcedens.
Arbejdet med at vise, hvor fagligt diskvalificeret Nielsen er, tog den offentlige debattør Uffe Gardel på sig. Uffe Gardel, der er cand. merc. og freelance journalist, sammenlignede Nielsen med Holocoustbenægtere og skrev som forsvar for fyringen i Kontrast:
”Han er blevet fjernet, fordi han i bøger, artikler og interviews igen og igen har sagt ting, som simpelt hen er forkerte.”
Hvilke? Blandt de angiveligt ”forkerte” påstande er udsagnet om, at det muligvis var USA, der saboterede Nordstream 2. Samt at det nok næppe var russerne, der afgjorde det amerikanske præsidentvalg i 2016. Gardel argumenterer imidlertid ikke imod de to udsagn. Eneste argument imod det første udsagn er, at ”det er et synspunkt, han står ret alene med uden for Rusland.” Det er for det første ikke et argument, for det andet er det ikke rigtigt. Så forskellige iagttagere som den konservative amerikanske nyhedsvært Tucker Carlson og redaktør af netmediet OLFI, Peter Ernstved Rasmussen har lavet samme analyse.
Det mest påfaldende ved Gardels angreb på Nielsen er imidlertid hans manglende referencer. Jo, der er referencer, men ikke til bøgerne, kun til anmeldelser af bøgerne. Gad vide, om Gardel overhovedet har nærstuderet de udgivelser, der får ham til at tænke på Holocoustbenægtere? Det mest tekstnære er Gardels påstand fra Kontrast om, at Nielsen ”i sin bog om Ukraine fra 2016 hævdede... at Maidan-oprøret var bestilt af USA”. Det er ikke korrekt, at Nielsen påstår dette.
I det lange kapitel om Maidan i ”Ukraine i spændingsfeltet” er Nielsen kritisk over for EU og USA, men refererer omhyggeligt forskellige syn på begivenhederne i 2014 og gengiver grundigt og med høj detaljegrad, hvad der fandt sted de afgørende dage og hvad bl.a. tyske medier senere har kunnet afdække. Den faktatyngede tekst er så langt fra Gardels vrængende bagvaskelse, at det næsten er absurd – og ikke mindst absurd, at utallige pæne borgerlige mennesker i sagen brugte Gardel som hjemmelsmand og ikke gennemskuede, hvilke metoder han anvendte. Som da han i Kontrast https://kontrast.dk/sektioner/debat/artikel/stoevring-rabler-i-sit-forsvar-for-russofil-underviser skrev:
”Ville man i Danmark have plejet omgang med folk, der gav interviews til Der Stürmer – i 1939, under krigen, efter overfaldet på Polen? Det tvivler jeg på. Den slags personager ville være blevet lukket inde i et imaginært giftskab, og dér hører Jens Jørgen Nielsen også hjemme”.
Nielsens ord og bøger er altså så farlige at han bør bortfjernes fra det almindelige samfund. Det er jo et helt utilsløret ønske om censur, Gardel kommer med her. Det eneste overraskende er faktisk, at Gardel ikke opfordrer til bogbrænding.
Og så endelig selve undervisningen på Folkeuniversitetet. Her var jeg tilstede et par gange og jeg forstår godt, at Nielsen altid har fået gode evalueringer af sine kursister. Som tilhører blev man fyldt godt op med viden, slides, diagrammer, meningsmålinger og sprogkort. Samtidig fik man præsenteret både det ukrainske og det russiske narrativ. Alt det, der forøger borgernes muligheder for at tage mere kvalificeret stilling til de verdenshistoriske begivenheder, der foregår omkring os, og ikke mindst den historiske baggrund for dem. Skulle man kritisere forelæsninger for noget, så skulle det være, at informationsmængden var til den tunge ende.
Det er sådan en forelæser, der Folkeuniversitetet bortviste, for han mente noget ”forkert”. Siden er Jens Jørgen Nielsen ikke blevet anvendt i hverken TV2 eller DR. Ensretningskampagnen imod ham bar frugt.
Det er synd og skam. Tak for dækningen.