Russisk offensiv på vej
- klauskondrup
- 13. apr.
- 1 min læsning

Det er ikke muligt at følge med i Ukrainekrigen i de statsstøttede medier; for tiden handler artiklerne i USA og Europa om våbenhvilesnak, fredsbevarende styrker og lignende luftkasteller: Situationen er, at Kyiv nægter at kapitulere.
De russiske væbnede styrker har benyttet vådsæsonen (Rasputitsa) til at udskifte deres styrker langs fronten. Det betyder, at de ukrainske væbnede styrker nu kommer under et enormt pres over hele frontlinjen og forsvaret vil bryde sammen der, hvor Kyiv ikke har reserver at sætte ind til at udfylde hullerne og støtte op om de udmattede frontkæmpere.
I området vest for Toretsk, øst for Pokrovsk er der allerede ved at danne sig et blødt punkt. Tabene er høje. De ukrainske væbnede stryrker lider under modstanderens overvægt i mænd og materiel. Krigen fortsætter.
Faren for Kyiv er nu, at Kreml vælger at kræve mere land; høgene i Moskva ønsker en sikkerhedszone på 650+ km fra Moskva og Sevastopol. Det er der ikke noget tegn på at de får dette ønske opfyldt, men så længe Kyiv bliver ved, stiger risikoen for, at høgene sætter deres interesse igennem.